SFO
Fritteren er først og fremmest et fristed efter skoletid, hvor
· man kan lege og opbygge venskaber
· man bliver respekteret som den man er
· der er plads til alle
· alle kan føle sig trygge
· der er voksne, der har tid til at lytte, trøste, rose, give knusere, læse historier og lege
Personale
Birgit, Bettina og Anne Marie
Ferier
I nogle ferieperioder og andre skolefridage samarbejder vi med Kvong Børnehave.
I skoleåret 2010/2011 samarbejdes der i efterårsferien (uge 42), i vinterferien (uge 7) og i ugerne 26, 27,28, 31 og 32. I disse perioder starter og slutter børnene i børnehaven, men vil som udgangspunkt være delt midt på dagen. I uge 26 tager SFO-børnene på lejr i 2 dage.
Vi holder ferielukket mellem jul og nytår, de 3 hverdage før påske, dagen efter Kr. Himmelfart, Grundlovsdag og i ugerne 29 og 30. Ved pasningsproblemer i ferieperioderne kan der i god tid rettes henvendelse til bestyrelses-formanden , og der kan evt. udarbejdes en løsning i fællesskab.
Af hensyn til personalets planlægning udsendes et fælles spørgeskema om afholdelse af ferie i april og ellers efter behov.
Aftaler
Hvis børnene går til aktiviteter på faste ugedage, er det vigtigt, at forældrene underretter personalet i Fritteren herom – også hvis der er ændringer. Dette gælder også, hvis der er aftaler om andre ting som f.eks. at lege.
Faste ritualer
Børnene krydses af, både når de kommer, og når de går. Desuden bestræber vi os på, at børnene får et solidt måltid omkring kl. 14.00. Efter måltidet er alle ude. Senere på dagen får børnene frugt.
Onsdag er fast gå-tur-dag. Det vil sige at vi klæder os på efter vejret og går en tur i lokalområdet, går i Engparken og leger o.lign. HUSK derfor tøj og fodtøj der passer til årstidens vejr! Vi vil være tilbage igen i Fritteren kl. 16, og vi vil derfor gerne have lov til at låne børnene indtil da.
Den sidste onsdag i måneden holdes der fødselsdag for de børn som har haft fødselsdag i måneden. Hvert fødselsdags barn medbringer lidt til kaffen, der leges efter fødselsdags børnenes ønsker og der hygges lidt udover det normale.
Kvong Friskole - Langgade 64 - Kvong - 6800 Varde - Tlf: 75 25 44 66 - Tlf. Fritter: 75 25 44 20 - E-mail: kontoret@kvongfriskole.dk